Få de 15 gode råd så du bliver opgraderet til Business Class…
Kilde: www.skyscanner.dk
Skyscanner’s team af flypendlere giver dig deres insider tips til at blive opgraderet i flyet.Bliv rasende, flirt med check-in personalet eller tag på i vægt – Skyscanner’s team af flypendlere afslører deres bedste tips til at score en plads på champagne-rækkerne.
1. Rejs i stille perioder
Graphic Designer Clare McMonagle siger, at du har bedre chancer for at blive opgraderet til business class, hvis du bestiller en flyrejse på helligdage og på andre tidspunkter af året, hvor forretningsfolkene er mindre tilbøjelige til at flyve. Så er der nemlig en stor chance for, at sæderne ikke er optaget.
2. Brug masser af penge
Nogen gange må du investere for at hæve gevinsten. Relationship Executive Matthew Smith siger, “Min kone og jeg blev opgraderet, da vi flyttede fra USA til England med British Airways. Jeg er ikke sikker på hvorfor, men det hænger måske sammen med, at vi brugte 1600$ på ekstra bagage”.
3. Vær loyal
Ewan Gray, Director i virksomheden APAC, foreslår, at man melder sig til flyselskabernes loyalitetsprogrammer: ”Selv hvis du er på det laveste niveau, kommer du foran i køen. Jeg har fået tippet fra en ven hos British Airways, så jeg har et kort til hvert selskab”.
4. Kom tidligt
Dit fly kan kun have én eller to opgraderingspladser til rådighed, så øg dine chancer for at score dem ved at dukke op ved check-in 11 timer før planlagt afgang. Hvis det giver bagslag, sidder du selvfølgelig fast i lufthavnen, men det virkede for Product Manager David Low: "Min kone og jeg fløj til Den Dominikanske Republik. Vi kom til Glasgow lufthavn alt for tidligt, men i det mindste var der ingen kø. Check-in damen fortalte os, at de havde to ekstra pladser på første klasse, og da vi var de første til at ankomme, kunne vi få dem gratis. Så dem tog vi selvfølgelig.” Desværre blev Davids tur ødelagt af en forbipasserende orkan, men i mindste fik parret en god start.
5. Kom sent
At komme for sent har to gange virket for Market Development Manager, Korea, Chris Kim. Hans anbefaling lyder: ”Kom for sent uden at reservere et sæde – hvis du er heldig er flyet overbooket, og du får en førsteklasses plads.
Det er dog lidt af et sats, siger Joe Sarre, der er Senior Engineer, IT Service, APAC: ”Det kan give bagslag. Hvis du er for sent på den, kan du misse check-in, eller risikere, at personalet allerede har opgraderet dem i køen foran dig”.
6. Tjek din email
Joe husker, at Air France har emailet ham et par gange på afrejsedagen for at tilbyde ham en billig (ikke gratis) opgradering. ”Jeg er gået glip af dette to gange, fordi jeg ikke tjekkede min mail tæt nok op mod afrejse. En af gangene havde jeg endda haft ringet til flyselskabet for at spørge, om de havde nogle tilbud, og de sagde nej! Så husk at tjekke din mail i timerne op til afgang”.
7. Bliv vred
Product Manager Mikey Gray overlod det til sin mor at blive vred. ”Min far havde arbejdet i Australien i en måned og min mor, bror og jeg skulle ned at besøge ham. Quantas havde overbooket vores første fly, og lod os vente på det næste. Da vi så skulle skifte fly gentog hele processen sig. Min mor tabte besindelsen, da vi nu kom til at blive forsinket med flere dage. De endte med at putte os på et Singapore Airlines fly på førsteklasse, der fløj tidligere, og vi endte med ikke at blive særligt forsinkede alligevel.
8. Bliv ked af det
Hvis du er desperat, så prøv følelsesmæssig afpresning. Tårer fra en drama queen kan virke – enten fordi du får sympati, eller fordi personalet vil have dig væk fra de andre passagerer, forklarer Tika Larasati, der er Market Development Manager i Indonesien.
9. Vær sød
Venlighed betaler sig – på mere end en måde. Andrew Phillips, Technical Manager, Data Acquisition & Reporting fortæller:
"Da jeg for et par år siden skulle flyve til USA, sad der en ældre herre på mit sæde. Stewardessen (som jeg havde snakket med på vej ind) stod i nærheden og overhørte, at manden sagde, at han gerne ville sidde ved siden af sin kone. Jeg fortalte hende, at jeg ikke ville have noget imod at sætte mig i hans sæde (som vist nok var i rækken bagved). Hun gik, og kom tilbage fem minutter efter, hvor hun fulgte mig hele vejen op til business class”.
10. Klæd dig pænt!
Du behøver ikke ligne Blues Brothers, men lad træningsdragten blive og klæd dig, så du ligner en, der lige kommer fra VIP-loungen og er på vej til et forretningsmøde. Recruitment Assistant Fiona Morrison, røg på business class på ferieturen med kæresten til Sydafrika, fordi hun havde taget sit fine tøj på og smilede vidt og bredt.
11. Brug din charme
Det burde virke, at gå I seng med piloten. Men at score en opgradering burde også kunne klares med et sæt nybørstede tænder og en håndfuld komplimenter til check-in personalet. Caterina Toniolo, der er en charmerende Market Development Manager fra Italien anbefaler denne teknik til piger, der rejser alene uden for højsæsonen.
Charlie Pank, Senior Software Engineer, har også gode erfaringer med charmeoffensiver:
”Min bror og jeg blev ikke opgraderet, men efter at have charmeret chef-stewardessen under take-off, fik vi en kæmpe pose med en masse små spiritusflasker, OG vi fik lov til at sidde med i cockpittet, da vi landede i Frankfurt.
12. Få et diplomatpas
Tika Larasati siger også at diplomatpas har magiske kræfter. Hun råder folk, der ikke er diplomater, til at skynde at sig, at gifte sig med en.
13. Bliv tyk
Tika har også et mere usædvanligt tip. Hendes eksmand var åbenbart ret overvægtig, hvilket gjorde, at han altid blev opgraderet når de fløj, mens hun måtte blive på økonomiklasse. Så drop diæten, bliv fed og lev det søde liv på business class.
14. Hav kontakterne i orden
Det handler ikke om hvad du ved, men hvem du kender. Så hvis din mand er pilot, er der gode chancer for en plads i luksus.
Takket være en "kontakt" i Heathrow, blev Recruitment Officer Lorraine Rew opgraderet til businessclass på en flybillet til Miami. "Det var lækkert,” siger hun. "Som en del af opgraderingen fik jeg lov til at bruge VIP-loungen – ikke dårligt for en 18-årig på sin første rejse til USA!"
15. Arbejd i Skyscanners PR team
Sam Poullain, PR Executive, APAC, nød den perfekte opgradering: "På en nylig flyvning fra London til Edinburgh opdagede jeg til min glæde, at jeg var blevet opgraderet til plads 6A, som officielt er det perfekte flysæde (baseret på en afstemning blandt tusindvis af flypassagerer). Nu ved jeg ikke, om British Airways personale kendte til mit engagement i 6A-projektet eller om de blot opgraderede mig fordi jeg lige havde overstået en 13-timers flyvetur fra Singapore. Lige meget hvad, så nød jeg i hvert fald min store hvilestol med ekstra benplads (jeg er 188 cm). Desværre måtte jeg nøjes med croissanter frem for champagne, da jeg fløj kl. 7 om morgenen – men hvad, man kan ikke vinde hver gang. "
Og sidst men ikke mindst – skal du spørge efter en opgradering?
Der er delte meninger om det spørgsmål. Andrew Phillips insisterer: "De vil altid sige nej!” Det virkede bestemt heller ikke for Bryony Smith, Market Development Manager: "På vores bryllupsrejse til Mexico med Continental Airlines, sad vi på økonomisæderne. Ti minutter før afgang bemærkede vi, at flyet var halvtomt – herunder business class. Vi fortalte stewardessen, at vi var på vej på bryllupsrejse og om de kunne opgradere os. Hun gik bort for at tjekke det, og kom tilbage og sagde nej. Men vi fik da et tillykke og et glas bobler."